Grundet Corona kunne vi ikke markere vort 40-års jubilæum i 2020. Det satser vi naturligvis på, at kunne i 2021. Mere herom senere.
Til trods for museets mange år, sker der kontinuerligt nye tiltag. Der kommer "nye gamle" traktorer i udstillingen, og udstillingen ændres løbende for at maksimere oplevelsen for vore gæster.
Af traktor-nyheder til sæson 2021 kan nævnes ROLA type C og Rumley Oil-Pull
Vi har tilmed lavet nye tiltag på museet med historiske billeder fra Danmark, hvorpå nogle af traktorerne og/eller deres historie fremgår. Så selvom mange af traktorerne er sjældne og for nogle ukendte, har en række af dem alligevel en historie i Danmark.